Et alternativ til de store kæder

Selvom lokalerne hos Gitte Sass i dag emmer af hygge og sjæl, har det ikke altid forholdt sig sådan. Det gamle hus i Ramsherred har været igennem en omfattende renovering, og Gitte husker det som en spændende, men hektisk tid.

“Jeg købte huset i 1995. Jeg fik at vide af en arkitekt, at det var byens grimmeste hus. Her havde først været en hatteforretning, herefter et slagteri og fra 1936 en blikkenslager. Vi fandt tegningerne fra husets opførelse i 1896, og besluttede os for at føre husets facade tilbage til dens oprindelige udseende, og 1. april 1995 var vi klar til at åbne.

Bitten og jeg startede butikken sammen, og vi fik heldigvis travlt fra dag 1. Efter 1 måned havde vi ikke haft en fridag eller bare en ordentlig frokostpause, så var vi heldige, at Flemming Larsen kom og spurgte om et sponsorat. Det fik han – hvis fru Larsen (Hedda) kunne komme på arbejde og aflaste lidt. Hun var her i næsten 25 år.

Vi kørte derudaf og udvidede med en gang og et baglokale, hvor man ikke engang kunne sætte en kasse vand, fordi der lugtede af kattetis. Så vi gik i gang med at sætte i stand. Vi brugte 50 børster til at rengøre de gamle bjælker, og de gamle kroge grisene havde hængt i, blev sat op igen.

I 2006 skulle vi renovere. Vi ville have gårdmiljøet ind i butikken – sikke en ombygning. På en messe i Paris havde vi set noget træ, vi gerne ville bruge. Men vi kunne ikke finde det nogle steder. I sidste time fandt vi ud af, det var fordi, vi skulle lave det selv. Så bilen blev startet, og vi kørte til genbyg på Amager, hvor vi købte gamle grimme gulvbrædder og døre fra pulterkamre. Det er vores borde og skuffer i dag. Gulvet fandt vi i et flisecenter – det er egentlig fliser, der skal hænge på væggen. Vi kan lide det, der er skævt og anderledes – og der er ikke et gulv, der har fået så meget ros som det.”